1000 km køleskab

Fokus på lokale og globale vaner

Hvad rummer dit køleskab? Hvor kommer det fra? Hvor mange kilometer landevej, hav eller himmel er tilbagelagt for at dit køleskab ser sådan her ud?

Det skal vi prøve at regne på i dette forløb, som vi kalder for 1000 km køleskab.

  • 1000 km køleskab
Tid: 60 min
Mål: alle uddannelser
1

Velkommen

Kort introduktion til forløbet 1000 km køleskab

Tid: 2 min

2

Forberedelse

Print kørekortet
Kørekortet er en liste, du kan bruge til at notere, hvad du finder, når du åbner døren til dit køleskab. Det er lidt en ordleg at kalde det for kørekortet, for det er til at starte med bare en seddel med mad og drikkevarer. 

Skriv i ti minutter
Brug ti minutter på at skrive ned, hvad du finder i køleskabet. Skriv fx også de varer ned, som du ikke kan finde oprindelseslandet på. 

Tid: 10 min.

3

Sådan gør du

Trin for trin.

Tag hjem og åbn dit køleskab. 

Tag sedlen "Kørekort" frem og skrev ned, hvad du ser. (husk at der godt kan gemme sig mad bagerst og i skuffer)

Noter oprindelsesland for hver af tingene i køleskabet.

Stop, når du har mindst 10 ting på din liste. 

Pak sedlen ned i din taske eller tag et billede af den på din telefon, så den ikke bliver væk. 

Vi arbejder videre i skolen. 

4

Opgaver og udfordringer

I skolen
Tag din seddel frem og kig den igennem med din sidemakker.

I kan vælge at bruge et regneark til at regne på, hvilke afstande jeres mad har været på.

Læg tallene sammen og snak på klassen om tallene. 

Det kan også være, at opgaven giver jer nogle ideer til jeres næste grønne mikrohandling.

Lærervejledning

1000 km køleskab

1000 km køleskab handler om vores forbrug og særligt om transporten, der knytter sig til vores forbrug. Helt konkret så er der måske, hvad der svarer til en tur rundt om jorden med den mad, du har i dit køleskab - og måske er der en tur til Rom i transport, når vi kigger på, hvad vi smed ud af køleskabet i sidste uge?

Det er ikke for at udskamme frilandstomater fra Spanien, der i sig selv kan være mere CO2-venlige end tomater, drevet frem i et dansk drivhus, men det er for at pirre til en opmærksomhed, som kan sætte nogle tanker i gang omkring vores forbrug og adfærd.

Jeg ved det ikke. Men hvis vi leger lidt med tanken, og vi sætter os for at undersøge en lille konkret ting i vores hjem, så kan det måske være starten på, at vi kan snakke logistik, klimabelastning, CO2 og andre ting senere hen.

 

Fællesskab

Inspiration

Motivation

Engagement

Små skridt

Handling

Forandring

Kreativitet

Samarbejde

En grøn mikrohandling er en lille, men betydningsfuld handling, der bidrager til en mere grøn verden. Det er de små skridt, som vi alle kan tage i vores hverdag, der tilsammen kan skabe en stor forskel. Mikrohandlinger er nemme at tage med sig – og så kan de udføres af alle, uanset hvem du er.

Kontakt

Grønne Mikrohandlinger
post@mikrohandling.dk
+45 26 29 03 39

Grønne Mikrohandlinger 2025, cc-by-sa