Over tre dage arbejder eleverne med mikrohandlinger, grøn omstilling og grønne forretningsmodeller. De vælger en lokal virksomhed, analyserer den og udvikler idéer til grønne mikrohandlinger, som de til sidst præsenterer.
Forløbet giver samtidig eleverne indblik i arbejdsformer på EUX Business.
Dagen begynder med introduktion, rundvisning på erhvervsskolen og opstart på forløbet Mikrohandlinger og grønne forretningsmodeller.
Eleverne inddeles i grupper og vælger en lokal virksomhed inden for kontor, handel eller detail, som de vil arbejde med.
Herefter introduceres de til mikrohandlinger og grøn omstilling. De skal finde eksempler på mikrohandlinger:
Se PowerPointen fra Rybners for forslag til afvikling af dagen her.
På dag 2 arbejder eleverne videre med deres valgte virksomhed gennem tre workshops.
Workshop 1: SWOT-analyse
Eleverne introduceres til SWOT-modellen og udarbejder en SWOT-analyse af den valgte lokale virksomhed.
Workshop 2: AIDA-analyse
Eleverne analyserer virksomhedens markedsføring og udvikler en fysisk eller digital reklame for virksomhedens mikrohandling gennem fx Canva eller Gamma.
Workshop 3: Målgruppebeskrivelse
Eleverne introduceres til Minerva eller Gallup Kompas og udarbejder en kort beskrivelse af virksomhedens målgruppe.
Dagen afsluttes med gruppearbejde, hvor eleverne udvikler idéer til grønne mikrohandlinger i den valgte virksomhed.
Eleverne færdiggør deres workshops og forbereder deres præsentationer.
Herefter præsenterer grupperne deres forslag til mikrohandlinger og grønne initiativer i den valgte lokale virksomhed. De deles på www.mikrohandling.dk.
Forløbet afsluttes med feedback og evaluering med fokus på, hvad eleverne har lært på EUX Business.
Forløbet er udviklet af Lena Marie Skovning fra klimaerhvervsskolen Rybners. Tusind tak for deling!
En grøn mikrohandling er en lille, men betydningsfuld handling, der bidrager til en mere grøn verden. Det er de små skridt, som vi alle kan tage i vores hverdag, der tilsammen kan skabe en stor forskel. Mikrohandlinger er nemme at tage med sig – og så kan de udføres af alle, uanset hvem du er.
Grønne Mikrohandlinger
post@mikrohandling.dk
+45 26 29 03 39